onsdag den 12. september 2007

Ōmisoka 大晦日

Allerførst googlede jeg ved en fejl ordet omisake og fik "pirate-vs-ninja", som også kan anbefales, men her kommer noget helt andet:

Omisoka er nytårsaftans dag i Japan, dvs. den 31. december. På denne dag gør mange japaner meget forårsrent ōsōji både i deres hjem og i deres sind. Og mange skoler og arbejdspladser har haft deres ōsōji den sidste dag før juleferien, så de ikke skal begynde det nye år i snavsede rum.

De renskurede hjem pyntes traditionelt med fyrretræsgrene, bambus og halm, som tiltrækker gode ånder og lykke og den slags. Nytårsmenuen står på soba- eller udonnudler, som på denne dag tilberedes som en særlig "crossover" ret.

Om aftenen kl. 19:30 ser mange det traditionelle nytårsshow på TV, "red vs white singing contest". Kvinderne er de røde og mændene de hvide, så det er åbenbart også en slags kønnenes kamp? Programmet slutter kl. 23:45, så alle kan få tid til at lytte til klokkerne fra buddhist templerne i hele landet. Klokkerne slår i alt 108 gange. Antallet svarer til antallet af menneskelige lidenskaber af den slags, som man skal frigøre sig fra, inden man kan indtræde i det nye år med en ren sjæl.

Yderligere info findes bl.a. på www.plastiquemonkey.com/2006/12/31/omisoka-new-years-eve-meal-toshi-koshi-soba/ inkl. linket til http://event.sankei-digital.co.jp/nenmatsu-2006/jyoya/jyoya.html, som har en masse klokker med lyd på!

Ingen kommentarer: