søndag den 30. september 2007

praktisk: lidt om penge

Japan er i høj grad afhængig af kontanter. Hvorimod hoteller og større etablissementer accepterer VISA og MasterCard - så tager de fleste barer, restauranter og nogle butikker oftest kun imod kontanter, og det er derfor en god idé altid at have godt med Japanske Yen på sig. Endvidere har jeg fundet det meget besværligt og utilgængeligt at ville hæve penge efter bankernes lukketid, hvor det derefter kun er Post-Office ATMs og CityBank ATMs som vil lave international transaktioner. På den gode side er det ikke noget problem at gå rundt med et større beløb kontanter, idet kriminaliteten i Tokyo er meget lille, og derfor meget usandsynligt at der skulle ske noget. Det skal dog ikke være en anledning til ikke at være opmærksom og påpasselig.

100 Japanske Yen er ca. 5 DKK. (præcis pt. 4,56DKK) -
For mig er en nem omregnemåde det at trække ét nul fra og derefter tage halvdelen af beløbet.
Det vil sige- beløb: 2200 Yen = 220 / 2 = 110 DKK
Man kan også dele med 20 osv.

hilsen Carl

Ingen kommentarer: